Det kan, ud fra en ren økonomisk betragtning, være svært at give et entydigt svar på ovennævnte spørgsmål! En række forhold spiller nemlig ind på den afgørelse du skal træffe, når spørgsmålet hedder lejebolig eller ejerbolig? – og det gælder også forhold, der ikke nødvendigvis har noget med økonomi at gøre.

Er jeg ”egnet” som boligejer?

Når du har besluttet dig og evt. valgt at undersøge muligheden for at købe en bolig, er det selvfølgelig helt afgørende, hvorvidt bank/kreditforening i en kreditvurdering finder dig ”økonomisk egnet” til dette køb. På trods af, at den ”almindelige dansker” har flere penge til rådighed end nogensinde før, oplever bankerne et stigende antal lovmæssige krav fra myndighedernes side. Det bevirker, at det i dag er blevet vanskeligere at få bevilget lån til køb af bolig end for blot få år siden. Bankerne skal blandt andet forholde sig til krav om egenbetaling, ejendommens beliggenhed, størrelsen af rådighedsbeløb efter betaling af husstandens faste udgifter samt gældforpligtelserne i forhold til husstandens indkomst! Disse forhold er meget centrale i bankernes vurdering af dig som eventuel køber af egen bolig.

Fordele og ulemper ved lejebolig

Vælger du at bo til leje, er der kun få udgifter i dit boligbudget, som kan give ”ubehagelige” overraskelser! Vi har ikke her vurderet på forbrugsudgifter så som varme, el og vand, da disse ved sammenlignelige boliger forudsættes på samme niveau, hvad enten der er tale om leje eller eje. Du skal også huske på, at hvis der opstår problemer med vandrør eller lignede, så står du uden ansvar og det er op til udlejeren at få det repareret hurtigst muligt.

Huslejen vil kun være svagt stigende, den reguleres på baggrund af nettoprisindekset, vedligeholdelsesudgifter tilfalder typisk udlejer, fællesudgifter er indeholdt i huslejen. Udviklingen i ejendomspriserne påvirker heller ikke lejer, men er alene udlejers ansvar. Huslejen fastsættes ud fra markedspriser og tager væsentligst udgangspunkt i udlejers forrentning af den investering, der er foretaget i købet af ejendommen og de investeringer der løbende kræves til vedligeholdelse, risiko for ”frigang”, her menes perioder uden lejer og dermed manglende lejeindtægt, administration m.m. Når der er taget højde for disse faktorer, er udregningen af huslejen ofte på et højere renteniveau end man som ejer af egen bolig kan opnå af forrentning på sine boliglån.

I mange tilfælde, specielt i de større byområder, kan der være rimelig store forskelle, da det også her er udbud/efterspørgsel, der fastsætter prisen på en lejebolig. I de senere år har der været en klar tendens, der har betydet at mange mennesker ønsker at bo meget centralt i de større byer og det har påvirket huslejepriserne i opadgående retning. Resultatet har derfor i disse tilfælde været, at det ofte er dyrere at leje end at eje.

Som lejer skal du ved indflytning alene betale et depositum samt forudbetalt husleje, i alt svarende til maksimalt seks måneders leje, da boligen som regel overtages indflytningsklar. Ved fraflytning af boligen vil depositum i de fleste tilfælde gå til renoveringsudgifter, men den forudbetalte leje vil blive tilbagebetalt eller anvendt til betaling af husleje for resterende lejeperiode. Der er ved leje af bolig også mulighed for at søge boligstøtte – særlige regler herom, men det kan i mange tilfælde dreje sig om et væsentligt supplement.

Alt i alt er der mange overvejelser, du som lejer skal igennem inden du underskriver en lejekontrakt. Som beskrevet ovenfor er der både fordele og ulemper ved lejeboligen, økonomisk kan det være en ulempe at leje, især i de større byer, men hvis man ikke vil stå med uforudsete reparationer kan det måske være en fordel. Nu ser vi nærmere på fordele og ulemper ved at eje en bolig.

Fordele og ulemper ved ejerbolig

Hvis du afdrager på dine lån og ikke alene betaler rente og bidrag, kan afdragsdelen betragtes som en opsparing, idet afdraget så vil forøge en eventuel friværdi, der er ejendommens aktuelle handelsværdi fratrukket gælden på ejendommene. I en sammenligning med huslejeudgift ved lejebolig, vil det derfor være rimeligt, at se bort fra afdrag og alene fokusere på den del af ydelsen, der vedrører renter og bidrag.

Det er dig som boligejer, der har risikoen eller chancen for et fald eller stigning i ejendommens værdi og dermed et underskud eller overskud i forbindelse med et eventuelt salg af ejendommen. Hvis ejendomskøbet er langsigtet og boligen dermed beholdes i mange år, har det på papiret en teoretisk betydning. Som udgangspunkt bliver din udgift til boligen hverken større eller mindre, selvom ejendomsværdierne går op eller ned. Dog kan muligheden for tillægsbelåning, eksempelvis i forbindelse med en om-/tilbygning, blive påvirket af ændringer i ejendommens værdiansættelse. Hvis boligkøbet derimod bliver kortsigtet og ejendommen sælges indenfor få år efter anskaffelsen, vil handelsomkostninger m.m. bevirke, at den reelle årlige udgift bliver betydeligt forøget. Dermed vil sammenligningen med tilsvarende lejebolig gøre ejerboligen mindre attraktiv – igen forudsat en uændret prissætning af ejerboligen i forhold til købsprisen.

Som boligejer har du også selv udgiften til vedligeholdelse af ejendommen. Afhængig af boligens standard og materialevalg, er det i mange tilfælde en væsentlig budgetpost, som flere boligejere ikke tager tilstrækkeligt højde for i forbindelse med ejendomskøbet. Flere banker har imidlertid i dag nogle standarder for vedligeholdelsesudgifter, som de tager med i deres vurdering af kundens muligheder for køb af ejendommen – men det er nogle minimumsbetragtninger.

Endelig pålignes fast ejendom i Danmark en ejendomsværdiskat samt en ejendomsskat (grundskyld), der som navnene antyder, beregnes ud fra værdien af ejendommen og derfor, specielt i de dyre boligområder, kan udgøre et betydeligt beløb.

Vil du være lejer eller ejer?

Det kan altså være meget vanskeligt, at tage stilling til leje vs. Eje, i hvert fald set fra en økonomisk vinkel! Har du mulighed for selv at træffe beslutningen, må du i første omgang vurdere hvor længe du forventer at bo i din kommende bolig! Er det en relativ kort periode, maksimalt tre til fire år, vil det sandsynligvis være mest fordelagtigt at vælge en lejebolig –  væsentligst begrundet i de betydelige handelsomkostninger, der er i forbindelse med køb og salg af bolig. Er det derimod en investering i din fremtidige drømmebolig, som forventeligt skal give dig og din familie husly i mange år frem, så er det fornuftigste valg formentlig at foretage et ejendomskøb. Men et godt råd er: lad være med at investere i et køb af bolig primært med den forventning, at ejendommen stiger i værdi! Det er meget sandsynligt, at det bliver tilfældet, men alternativet kan have fatale konsekvenser!

Alt i alt handler det i høj grad om at følge sin egen mavefornemmelse, da det er umuligt at spå om fremtiden.