Mobilabonnementer

Når du skal vælge dig et mobilabonnement, som passer til dig, er det vigtigt at tage højde for et par ting, så mobilabonnementet både passer til dit behov og dit budget.

 
 

Find dit behov

Langt fra alle mennesker har samme forbrug, nogle bruger meget sin telefon til at være på nettet, mens andre mest anvender deres telefon til at ringe. Så hvis du er en af dem, der bruger nettet rigtig meget på din telefon, bør du lede efter abonnementer med meget data. Hvis du omvendt ikke bruger så meget data, men ringer meget fra din telefon, er det optimalt at have et abonnement med fri SMS og taletid. Det kan også være at du både har brug for meget data og fri taletid, denne type abonnement kan man også få.

Find den bedste pris

Når du har vurderet dit behov for henholdsvis taletid og data, er det tid til at undersøge hos hvilken udbyder du kan få mest værdi for pengene. Hvis du streamer musik, kan du også få et abonnement hvor musiktjeneste indgår, eller hvor de tilbydes til en billigere pris, end hvis det skulle købes separat. Det er også ofte sådan at hvis man er flere fra en familie, der har abonnement samme sted, kan man få en bedre pris for abonnementerne.

Hvis du ønsker at skifte abonnement, giver alle mobilselskaber dig mulighed for at beholde dit gamle nummer. Du skal være opmærksom på, om du er bundet af en kontrakt hos din nuværende udbyder. Hvis du har købt en mobil, som er på afbetaling over dit nuværende abonnement, kan du risikere at være bundet en bestemt tidsperiode. Hvis du alligevel ønsker at skifte abonnement, kan det forekomme at du skal betale to abonnementer om måneden.