For mange personer er pension et fjernt begreb, som bevidst eller ubevidst bliver skubbet, da ”der jo er mange år til”! Det er sikkert også rigtigt i mange tilfælde, men det ændrer ikke ved det faktum, at planlægning af pensionisttilværelsen bør startes op i en tidlig alder, hvis man vil sikre sig muligheden for en, individuel bedømt, tilfredsstillende økonomi som pensionist! Der er ligeledes mange, som netop ikke har overblik over hvor meget de vil få udbetalt, når pensionen bliver eksistensgrundlaget. Erfaringen siger, at dette også gælder for personer, der er relativt tæt på pensionsalderen, hvilket ofte har givet anledning til negative overraskelser.

Et supplement til folkepensionen

Nutidens og ikke mindst fremtidens pensionister er og vil være meget mobile og fysisk aktive. De vil have forventning om, at der skal være økonomisk mulighed for en del rejser, fritidsaktiviteter, god bolig og bil, hvilket gør, at den offentlige pension sandsynligvis ikke rækker hele vejen.

Det betyder, at der skal en supplerende opsparing til, idet pensionsudbetalingerne vil stamme fra følgende tre mulige ”kasser”:

  1. Folkepension – lovbestemt pension, der består af et grundbeløb, som alle har ret til. Der kan herudover ydes tillæg til grundbeløbet efter særlige regler og til personer med særlige behov.
  2. Arbejdsmarkedspension, på basis af individuel opsparing i henhold til overenskomster.
  3. Individuel pension.

Udover ovennævnte vil der også være udbetaling fra ATP.

Nedenfor er nævnt, og kort gennemgået nogle regler for individuelle pensionsopsparingsformer.

Aldersopsparing

Mange har fra tidligere haft en kapitalpension. En lovændring i 2013 betød, at denne form for pensionsopsparing i de fleste tilfælde er blevet konverteret til Aldersopsparing og i den forbindelse er afgiften afregnet overfor staten. Indbetaling på en Aldersopsparing er ikke fradragsberettiget, hvilket samtidig betyder at indestående på en Aldersopsparing udbetales skattefrit. På kontoen kan der maksimalt indbetales kr. 5.100,00 årligt (tal fra 2018) indtil fem år før folkepensionsalderen – herefter kan der indbetales kr. 46.000,00 årligt (tal fra 2018). Indestående kan udbetales på en gang, men der er også mulighed for deludbetalinger – det er muligt at lade beløbet stå på ordningen til 20 år efter pensionstidspunktet.

Ratepension

Ratepensionsordninger kan oprettes dels som privatordning og dels som arbejdsgiverordning. Indbetalinger er fradragsberettigede – det maksimale indskud i 2018 er kr. 54.700,00. Hvis arbejdsgiveren administrerer og indbetaler på ordningen, fratrækkes indskud i lønnen inden der beregnes skat. Som navnet antyder, udbetales en ratepension i rater – udbetalingsperioden skal være mindst 10 år og ordningen skal senest være fuldt udbetalt 30 år efter nået udbetalingsalder. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst – dog uden beregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Livrente

I modsætning til de nævnte pensionsordninger, kan en Livrente kun oprettes i et pensionsselskab og kan oprettes uanset alder. Indbetalinger til en Livrente er fradragsberettigede, det fradrages i topskatten, og det maksimale indskud for 2018 er kr. 50.400,00, hvilket er det man kalder opfyldningsfradraget. Der er dog mulighed for at lave aftale om større indskud – disse deles ud i en periode på mindst 10 år, med årlige skattefradrag.

Hvis det årlige fradrag ved denne ordning er under opfyldningsfradraget, vil man dog altid kunne fratrække et beløb svarende til opfyldningsfradraget.

Et eksempel kunne se ud som følgende:

Indskud: kr. 300.000,00

Fradrag: kr. 50.400,00 i fem år og kr. 48.000,00 i det 6. år – i alt kr. 300.000,00.

Det samlede indskud vil således skattemæssigt være fratrukket over seks år til trods for hovedreglen, der som nævnt er 10 år.

Udbetaling fra en Livrente kan påbegyndes, når udbetalingsalderen er nået – og fortsætter så længe man lever. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Det vil sige, at en Livrente kan betragtes som en forsikring, da ingen jo ved hvor længe man lever.

Saml alle dine pensionsopsparinger

Der er mange flere detaljer, som har indflydelse på din pension og eventuelle sociale ydelser. Eksempelvis signalerne, der kommer fra politisk side i disse år, antyder at det i højere grad vil blive op til den enkelte borger selv at sørge for finansieringen af pensionisttilværelsen. Det øger således behovet for individuel pensionsopsparing.

Har du flere pensionsopsparinger, eventuel fra flere ansættelsesforhold, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at få disse samlet et sted – både hvad angår overskuelighed men også i forhold til at kunne spare nogle omkostninger.

Med udgangspunkt i disse betragtninger, vil det derfor være en god idé, at søge rådgivning hos en pensionsekspert i en bank, forsikrings- eller pensionsselskab, der samtidig vil kunne rådgive om, hvorledes din opsparing bedst placeres i forhold til dig og din økonomi.