Mange bankkunder kan være i tvivl om, hvad de skal gøre hvis de står og skal bruge kr. 50.000 og ikke selv har dem. Det vil finansiel konsulent Henrik Kragh-Madsen nu give jer et tydeligere billede af – det kommer nemlig meget an på, hvad pengene skal bruges til.

Lån og kreditter er almindelige produkter i bankerne og giver kunden en her-og-nu-mulighed for at skaffe sig kapital til den investering eller det behov, som måtte være opstået. Dog er der væsentlige forskelle på vilkårene på de to lånetyper. Formålet, der ligger bag finansieringsbehovet, bør derfor være afgørende for, hvorvidt der skal vælges et lån eller en kredit. Vi gennemgår nu de to finansieringstyper.

Hvornår lån?

Er der tale om en investering i et aktiv, eksempelvis en bolig, bil, campingvogn med mere, vil der typisk blive anvendt et lån, idet lånet udbetales på én gang. Det vil sige at renteberegningen starter for hele beløbet i forbindelse med udbetalingen af lånet og tilbagebetalingen påbegyndes med en ydelse (rente og afdrag) ud fra en løbetid, som varierer alt efter hvilket aktiv, der er tale om. Tommelfingerreglen er, at jo længere ”levetid” aktivet har, jo længere løbetid på lånet vil der oftest være tale om – der vil derfor oftest være længere løbetid på et boliglån end på et billån, da boligen som udgangspunkt holder længere end bilen!

Hvornår kredit?

Kreditter anvendes ofte i situationer, hvor kunden ønsker en ”reserve” – altså muligheden for at foretage en eller anden investering, når behovet eller ønsket opstår. Der betales her kun rente af det beløb, der er trukket på kreditten, men i nogle tilfælde betales der herudover en provision, for den kredit banken har stillet til rådighed. Et eksempel kunne være: En kunde har fået bevilget en kredit på kr. 50.000,00, men har kun trukket kr. 20.000,00 på kontoen. Her vil der skulle betales rente af kr. 20.000,00 og i nogle tilfælde provision af kr. 50.000,00.

Som regel er der ikke afdragsbetaling på en kredit, men derimod aftalt en genforhandlingsdato – eksempelvis efter fem år. Men kunden har dog mulighed for løbende at indbetale på kreditten, for derved at nedbringe saldoen, hvoraf renten beregnes. Derfor anvendes kreditter i en del tilfælde i tilknytning til en lønkonto.

Ved begge finansieringstyper er der tale om variabel rente, men de samlede omkostninger på de to lånetyper kan være forskellige. Typisk beregner banken sig en lidt højere rente på en kredit end på et lån, og i nogle tilfælde vil der, som sagt, være en provisionsbetaling på kreditten. Derfor er det meget vigtigt, at kunden gør sig meget klart, hvorledes finansieringsbehovet bedst løses i det enkelte tilfælde. Oprettelsesomkostningerne vil som regel være ens på de to finasieringstyper.

Hvad passer bedst til din situation?

Hovedreglen bør derfor være, at der vælges et lån, når der er et aktiv eller et behov, som medfører at hele beløbet kræves udbetalt på én gang. Det betyder samtidig, at kunden får afviklet gælden i takt med at aktivets værdi afskrives – såsom, som eksemplet med billånet eller boliglånet.

Har man derimod et løbende og varieret behov for kapital, kan det derimod være en fordel at vælge en kredit, idet der her alene betales rente af det til enhver tid trukne beløb – dog skal man være opmærksom på en eventuel løbende provision af det tilsagte maksimum på kreditten.

Man skal som bankkunde gøre op med sig selv hvad behovet for finansiering er i den givne situation, og derefter hvordan man ønsker afviklingen skal være.