Årlige Omkostninger i Procent

Man støder på mange forkortelser som almen bankkunde. Nu beskriver vi hvad der menes med Årlige Omkostninger i Procent.

Det er et begreb mange støder på i forbindelse med tilbud fra finansieringsselskaber, når en bil, et køkken, en vaskemaskine eller lignende skal finansieres.

Det er imidlertid også et væsentligt tal i forbindelse med etablering af lån og/eller kassekredit i en bank og et tal, der gør at finansieringsomkostningerne kan sammenlignes på tværs af de forskellige låneudbydere.

ÅOP skal oplyses til forbrugeren

ÅOP skal, i henhold til blandt andet Kreditaftaleloven, oplyses overfor en forbruger i et hvert kreditforhold – det gælder både lån og kreditter og det gælder samtlige omkostninger ved lånets etablering samt de løbende betalinger i form af rente og øvrige gebyrer. ÅOP er altså et tal, udtrykt i procent, der fortæller de samlede årlige omkostninger for at låne pengene.

Der giver således mulighed for at sammenligne forskellige lånetilbud og mulighed for at gennemskue den faktiske pris, når lånebeløb, løbetid og afviklingsprofil er ens.

Der tilbydes ofte af finansieringsselskaber en meget lav rente – og i nogle tilfælde 0-rente – men til gengæld store omkostninger både til etablering og dels løbende. Det medfører, at lånet reelt er dyrere end eksempelvis et banklån med højere rente og færre omkostninger. Det kan derfor være meget vildledende, at have for meget fokus på rentesatsen.

Løbetiden på lånet er væsentlig i sammenligningen. ÅOP kan i situationer med kort løbetid forekomme høj, fordi mulige store etableringsomkostninger fordelt over løbetiden, påvirker tallet til den tunge ende.

Da der samtidig er skattefradrag for renter og typisk ikke for gebyrer, kan nettoforskellen ofte være endnu større. En del låneudbydere viser derudover ÅOP efter skat.